|
Lovprocessen og retsorganerne i dansk arbejdsret |
|
|
|
Oversigt over lovprocessen og retsorganerne i dansk arbejdsret
3. Vedtagne love
Alle love, herunder ændringer til gældende love, publiceres i Lovtidende med løbende nummerering, f.eks. Lov nr. 1394 af 27. december 2008 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere. I modsætning til Folketingstidende løber Lovtidende fra januar til december. Siden 1. januar 2008 har Lovtidende alene eksisteret i elektronisk form.
Eventuelle administrative retsforskrifter, som udstedes i medfør af loven (bekendtgørelser), publiceres på samme måde i Lovtidende.
Lovtidende indeholder den autoritative tekst, men alle love og bekendtgørelser (og visse andre administrative forskrifter) publiceres også løbende i Retsinformation. Denne regeldatabase er nem at anvende, bl.a. fordi den indeholder en fælles indgang til alle love (og administrative forskrifter) inden for de enkelte ministerieområder, f.eks. Beskæftigelsesministeriets område.
|
|
|
|
|