Arbetsröttsportalen
 
 
Startsida Sök på portalen Sök i nordiska rättsdatabaser
           
 
Logga in här  Ändra lösenord  Anslut dig till Arbetsrättsportalen   
 
 
Lovprocessen og retsorganerne i dansk arbejdsret
1.Betænkninger
2.Lovförslag
3.Vedtagne love
4.Retsorganer


Sök dokument i danska rättsdatabaser



Läs EU & arbetsrätt >>

Arbetsrättsportalen och EU & arbetsrätt får ekonomiskt stöd av Nordiska Ministerrådet
  Oversigt over lovprocessen og retsorganerne i dansk arbejdsret

4. Retsorganer
Det processuelle system på arbejdsrettens område består af en række forskellige retsorganer, herunder de almindelige domstole, Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter. De almindelige domstoles virksomhed er reguleret af retsplejeloven (under Justitsministeriet), mens Arbejdsrettens og de faglige voldgiftsretters virksomhed er reguleret af lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter (under Beskæftigelsesministeriet).

Som udgangspunkt anlægges retssager ved byretten. Domme fra byretten kan ankes til landsretten. Landsrettens dom kan indbringes for Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet giver tilladelse hertil.

Alle domme fra de almindelige domstole er forsynet med et sagsnummer. De publiceres ikke systematisk, heller ikke via domstolenes egne hjemmesider. Højesterets hjemmeside indeholder et kort resume af alle (nyere) domme.

En række overenskomstrelaterede sager er henlagt til Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter i medfør af lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.

Arbejdsretten behandler i første række sager om overenskomstbrud og lovligheden af arbejdskonflikter. Arbejdsrettens domme er forsynet med sagsnummer og publiceres løbende på dens hjemmeside med både et kort resumé og dommen i fuld tekst. Dommene kan ikke ankes til anden instans.

De faglige voldgiftsretter behandler sager om fortolkning af overenskomster og derudover andre sagstyper, som overenskomstparterne er enige om at lade afgøre ved faglig voldgift. De faglige voldgiftsretter er private retsorganer og deres afgørelser har ikke hidtil været publiceret på systematisk måde. De vil formentlig fremover løbende blive publiceret på Arbejdsrettens hjemmeside. Kendelser fra faglig voldgift kan ikke indbringes for anden retsinstans.

<< Föregående steg
 
 
  Om Arbetsrättsportalen | Redaktör | Om cookies | © Institutet för social civilrätt